Lederskab er desværre for mange blevet et grimt ord, fordi det forveksles med tyranni. For at forklare vil jeg sammenligne det med dans. Da mange ryttere er kvinder er det nemt at forstå. Jeg sammenligner lederskab med at føre, som i en dans er der en der leder og en der følger. I dansen forventer vi oftest at det er manden der fører dansen. Nogle mænd kan dog ikke lide det med at føre og står derfor og danser for sig selv og forventer måske så at du gør det samme. I den form for dans er der ikke rigtig noget nærvær. Selvfølgelig kan man smile lidt til hinanden, men det bliver som når man hilser på en bekendt man går forbi på gaden. Her er der intet lederskab og derfor heller ikke en fælles dans.
En anden type er ham det kæmper for at du skal gøre alt så godt som muligt, han hiver og skubber i det uendelige for at få dig til at forstå hvad han vil have at du skal gøre. Han "hjælper" dig langt mere end hvad der er nødvendigt, uden at give dig en chance for at følge hans kropssprog og du mærker at du bliver mere og mere irriteret. Dette er ikke lederskab, men tyranni. Er du heldig kommer du ud og danse med en som kan lede dansen. Med hans kropssprog viser han tydeligt hvad han vil og inviterer dig høfligt og elegant til at følge. Han er derfor let at følge, man gør sig automatisk umage med at følge med i dansen. Når en sådan leder kan få sin dansepartner til at føle sig bedre end hun troede hun var, så oplever man dansens magi og hun vil danse med ham igen og igen. Jeg forklarede dette for en mand. Han svarede da, at så kommer det jo an på om man kommer ud og danse med en der er virkelig god til at danse. Det gør det ikke, det handler om at gøre det bedste med den dansepartner man har, så hun føler sig bedre end hun troede hun var.
Hvilken type rytter er du?